Vestskoven. (FOTO: Inge Andersen, Dansk Naturfredningsforening).
Fra Herstedøster i Vestskoven til landsbyen Sengeløse. Ruten passerer de markante Herstedhøje (61 og 67 m) og videre ud i skoven, som omslutter den gamle landsby Risby, hvis oprindelige struktur med forte og gadekær er godt bevaret. Derefter nås Kroppedal Museum samt Vridsløsemagle, der som Risby er en 1000 år gammel bebyggelse.
Vestskoven
I 1967 vedtog Folketinget en principbeslutning om at anlægge en Vestskov på ca. 1500 ha. Statsskovbruget har i skovens første 25 år opkøbt 1.328 ha. Hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område på vestegnen. Der skulle være et landskab, der både rummer skov, sletter, kunstige bakkelandskaber, søer og mange stier og veje. Tekst: Høje-Taastrup Kommune.
Kroppedal Museum
Kroppedal Museum blev stiftet og statsanerkendt i 2002 og danner ramme om arkæologi, nyere tids kulturhistorie og dansk astronomihistorie. Museet har adresse i Høje-Taastrup Kommune og har med særligt fokus på Københavns Vestegn et omfattende geografisk ansvarsområde. Tekst fra www.kroppedal.dk
Ole Rømers Mindesten
På Ole Rømers fødselsdag rejstes en mindesten for ham i 1944 på 300-året for hans fødsel. Følger man stien bag mindestenen langs skovbrynet og drejer til højre ad førstkommende sti, kommer man til den markerede observatorieplads. På stenen ses iøvrigt indhugget omridset af et af observatoriets instrumenter. Traditionen tro fejres fødselsdagen med et lille glas portvin, se mere på Kroppedal Museums hjemmeside.
Tekst: 'Sten og Landskab - sten og monumenter fortæller historier' af Jens Henrik Jønsson.
Vridsløsemagle Landsby
Vridsløsemagle er en lille landsby med en særegen historie. Den er gammel, måske endda fra vikingetiden, men middelalderlandsbyen synes at være opslugt. Alle gårde og al jord tilhørte i midten af 1600-tallet fordelt mellem Kongen, Cathrineberg, Vartov Hospital og Københavns Universitet
Vridsløsemagle var i slutningen af 1600-tallet en middelstor landsby med 10 gårdeog 5 jordløse huse. Fæstebønderne drev i fællesskab landsbymarken i to-vangsbrug, og når driften skulle diskuteres, samledes de ti fæstebønder ved bystævnet på forten. I 1700-tallet var tallet steget til 12 gårde og 24 huse i Vridsløsemagle.
Indtil omkring år 1800 var det ikke almindeligt, at bønderne ejede den jord, de dyrkede – eller for den sags skyld de huse, de boede i. De var nødt til at fæste (dss. leje) dem af ejerne – og i Vridsløsemagle var det godset Cathrineberg, Københavns Universitet, Kongen, Vartov Hospital og Bartholin-familien.
Bartholin-familien havde tilknytning til Københavns Universitet og var i 1600-tallet en af Københavns fremtrædende slægter. Familien havde landstedet Pilenborg i Vridsløsemagle, der således var hjemsted for både fæstebønder og universitetsprofessorer. En af dem var astronomen Ole Rømer, der var gift ind i Bartholin-familien af flere omgange, og som i 1704 oprettede sit lille observatorium Observatorium Tusculanum i Vridsløsemagles udkant.
Baunehøj
Lige vest for Vridsløsemagle ligger den store, markankte gravhøj, Baunehøj. Baunehøj er formengentlig fra ældre Bronzealder, men er ikke blevet udgravet.
Der lå tidlgere to gravhøje tæt på hinanden her, men den ene blev sløjfet i 1890, da ejeren af jorden ønskede at anvende gravhøjens jord til opfyldning af et nærliggende vandhul. Nationalmuseet foretog en udgravning før sløjfningen, hvorved der fremkom en grav fra ældre bronzealder med flere gravgaver bl.a. en økse fremstiellet af mellemfodsknoglen fra en kronhjort. Øksen var i øvrigt udformet som en nøjagtig udgave af bronzeøkser fra den tidlige del af bronzealderen. Gravhøjen rummede endvidere flere stenanlæg.
På Baunehøjs top tændte man i middelalderen et bål, hvis f.eks. fjenden var i landet. Højen fungerede således dengang som en båltelegraf.
Ovenstående tekst (og redigering):
Thomas Gyalokay / Høje Tåstrup Kommune - htk.dk
Sengeløse
Byen er omtalt som Siængeløse i 1178 og som Sengiløs i1271. Navnet "Sengeløse" betyder "Stedet, hvor der mangler senge". Tidligere mente man, at navnet kom af *Sæing "beboere ved søen" og løse, der betyder en "lysning" eller "græsgang". Sengeløse skulle i den gamle tolkning betyde "beboerne på græsgangen ved søen".
Der har været bosætning i området helt tilbage fra omkring 10.000 år siden. Som det var tilfældet også i Vridsløsemagle, betød skovens fremvækst at det først var i Bondestenalderen, at der igen var beboere i området. De næste årtusinder er området beboet, hvilket bronzealderhøjene i området vidner om, f.eks. Baunehøj.
Læs mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Sengeløse
Find seværdighederne under "Oplevelser" - og se detaljeret beskrivelse samt placering.
Opdateret den 21-11-13